People to people forside People to People - rejser til hele verden
People to people - DANMARK

Tilmelding til

snarest og senest 15. juli til
Anna Marie Bohsen

anma@post12.tele.dk
tlf.  2532 8826

Samtidig bedes indbetalt depositum på kr. 2.000 pro person på konto: Reg. 9570, kontonr. 12 04 7444 

Husk at skrive dit navn i feltet: Tekst til modtager.

Prisen er ca. 9.995 kr. i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse 150 kr.

Rejseperiode er lørdag 21. september og er tilbage igen søndag 29.september 2019.

Har du spørgsmål - kontakt mig på mail eller mobil/sms 2532 8826

Rejseledere


Anna Marie Bohsen
er dansk rejseleder og med på turen fra start til slut.

Merita Meko har været i Danmark flere gange.

Værd at vide

Det er 2. gang People to People har en rejse til Albanien.

 

Teknisk rejsearrangør er Top Rejser Group

- medlem af Rejsegarantifonden.

People to people

Albanien og Korfu i
smuk septembersol


Albanien er et spændende land med en drabelig historie, smukt landskab og meget gæstfrie albanere.

Det er der rigtig mange, som er ved at få øjnene op for. Og derfor vokser turistindustrien ganske meget i disse år.

Men vi kan stadig nå at være blandt de første…

Derfor har People to People igen en tur til dette spændende land. Det bliver 9 dage i september 2019. Vi rejser fra Danmark lørdag 21. september og er tilbage igen søndag 29.september.

Merita Meko er vores lokale guide under hele opholdet. Hun er Brødremenighedens kontakt i Albanien. Sammen med Anna Marie Bohsen, People to People, har hun tilrettelagt turen.

Vi bor dels på hotel, og dels hos medlemmer af Brødremenigheden forskellige steder i landet. - og har samme bus og samme chauffør under hele rundrejsen i Albanien.

Som nævnt skal vi bo hos albanske familier, og det giver os en helt unik mulighed for at opleve hverdagslivet i Albanien på nærmeste hold.

Der er næsten altid èn i familien, der kan engelsk – og ellers assisterer Merita Meko med oversættelse. Hun taler også en smule dansk.

Vi har et par dage i hovedstaden Tirana, hvor vi besøger Nationalmuseet og går på opdagelse i byen.

Derefter kører vi gennem olivenlunde til bjergbyen Kruja med markeder og et par flotte museer. Herfra fortsætter vi ud til feriebyen Durres ved havet og spiser frokost på restaurant i vandkanten.

Vi fortsætter sydpå til byerne Permet og Gjorikaster, og til den albanske Riviera i Sarande ved Adriaterhavet.

Her bliver der mulighed for at nyde både strand,  sol og hav. Så husk endelig badetøjet.

Der er en heldagstur til den smukke græske ø, Korfu. Her havde dronning Anne Marie og kong Konstantin et palæ, Mon Repos. Det er for nyligt renoveret, og i dag er der offentlig adgang. Om vi får det at se, vides endnu ikke.

Vi skal også ud i Butrint Nationalpark - inden vi kører nordpå til Tirana og flyver hjem derfra..

 

Tilmelding snarest og senest 15. juli til Anna Marie Bohsen: anma@post12.tele.dk

Samtidig bedes indbetalt depositum på kr. 2.000 på
konto: Reg. 9570, kontonr. 12 04 7444 
Husk at skrive dit navn i feltet: Tekst til modtager.

Prisen er ca. 9.995 kr. i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse 150 kr.

Rejseperiode er lørdag 21. september og er tilbage igen søndag 29.september 2019.

Har du spørgsmål kontakt mig på mail eller

mobil/sms 2532 8826

 

Med i prisen:

Transport Haderslev-Hamborg/retur.
Fly Hamborg-Tirana/retur
Hotel m. morgenmad & privat indkvartering.
Entreer, bustransport, dagtur til Korfu.
Alle måltider.

Ikke med i prisen:

Lommepenge & forsikringer
Drikkevarer
Gaver til værtsfamilierne
Medlemskab af People to People - (200 kr. for ægtepar, 125 kr. enlige)

 

 

Fakta om Albanien

Ja og nej: Når albanere nikker, betyder det ’nej’, og når de ryster på hovedet, betyder det ’ja’ – dvs. kropssproget for ja og nej er omvendt i Albanien (i forhold til de fleste andre lande)

Religionsforbud: Alle moskeer og kirker i Albanien blev lukket i 1967 og alle religiøse ceremonier blev samtidig forbudt. I november 1990 blev religiøse praksisser lovlige i private henseende.

Det uofficielle nationalmotto er: "den albanske religion er albanisme"

Bunkere: Der er omkring 750.000 beton-bunkere spredt ud over hele Albanien.

 Omkring 700.000 af disse blev bygget under den kommunistiske diktator Enver Hoxas knap 40 år lange regime (1944 – 1985) som forberedelse på en invasion, der aldrig kom

Moder Teresa: Selvom Moder Teresa blev født i Skopje i 1910 (i det nuværende Makedonien) betragtes hun som værende albaner, idet begge hendes forældre var albanere. Tirana International Airport (lufthavnen i Albaniens hovedstad) er navngivet efter Moder Teresa.

Nobelpriser: De to eneste albanere, der nogensinde har modtaget Nobelpriser, var Moder Teresa og Ferid Murad. Ferid Murad er halvt albaner og halvt amerikaner, og vandt Nobelprisen (i fysiologi eller medicin) i 1998.

McDonalds: Albanien, Armenien og Vatikanstaten er de eneste europæiske lande, hvor der ikke findes en McDonalds.

OL: Albanien har aldrig vundet en medalje i de Olympiske Leje.

Selvforsvar under attentat: Kong Zog af Albanien (1928-1939) er den eneste nationale leder i nyere tid, der har forsvaret sig selv med et skydevåben under et mordforsøg.

Uafhængighed: Da Londontraktaten blev underskrevet den 30. maj 1913 sluttede Den Første Balkankrig og Albanien blev anerkendt som en uafhængig stat.

Fakta: Enver Hoxha sad på magten i Albanien i næsten 40 år og forbød al religion, hvilket har sat sit præg på landet i dag;

 

Geografiske fakta

Areal: 28.748 km2

Indbyggere: Ca. 3 millioner.

Placering: Sydøsteuropa. Mellem Grækenland i syd og Montenegro samt Kosovo i nord. Kystlinje ud mod Adriaterhavet og Det Ioniske Hav.

Landegrænser: Grækenland (282 km), Makedonien (151 km), Montenegro (172 km) og Kosovo (112 km).

Kystlinje: 362 km.

Klima: Mildt tempereret. Kølige, overskyede, regnfulde vintre og varme, klare, tørre somre. Indlandet er generelt mere køligt og regnfuldt end kystområderne

Landskab: Primært bjerglandskab med bakker. Små sletter langs kysten

Laveste punkt: 0 m (Adriaterhavet)

Højeste punkt: 2,764 m (Maja e Korabit/Golem Korab)

Naturressourcer: Petroleum, naturgas, kul, bauxit, kromit, kobber, jernmalm, nikkel, salt, tømmer og vandkraft

 

Demografiske fakta:

Antal indbyggere: 3.020.209 (2014)

Etniske grupper: 82,6% albanere, 0,9% grækere, 1% andre (inkl. vlachere, romaer [sigøjnere], makedonere, montenegrinere og egyptere), 15,5% uspecificerede

Sprog: 98,8% albansk (det officielle sprog), 0,5% græsk, 0,7% andre (inkl. makedonsk, roma, vlach, tyrkisk, italiensk og serbo-kroatisk)

Religioner: 56,7% muslimer, 10% romerske-katolikker, 6,8% ortodokse, 2,5% ateister, 2,1% bektashi, 5,7% andre, 16,2% uspecificerede

Forventet levetid: 74 år

Fertilitetsrate: 1,5 børn pr. kvinde

Overvægtige (voksne): 21,3%

Største by: Tirana

 

Kilder: Wikipidia/123Fakta.com

Fakta om Albanien

Hovedstad: Tirana

Indbyggere: ca. 3.6 millioner, 95 % er Albanere, største minoritetsgruppe er grækere.

Sproget er albansk.

Valuta: LEK, valuta kan ikke veksles hjemmefra. Benyt bank i Tirana eller hæv penge  i pengeautomater.
De mest gængse kreditkort er Visa og Mastercard. 

Religion: ca. 70 % er muslimer, 20 græsk ortodokse, 10 % romersk katolske.

Elektricitet: 230 volt – europæiske standard stik

Drikkevand: det anbefales at købe vand på flasker.

© bs Webdesign